
CONTACTUS betyder "at blive positivt berørt". Vi hjælper mennesker, der er i parforhold eller lever i familier
CONTACTUS henvender sig til både par, forældre, børn, unge, og til fagprofessionelle.
Vi tilbyder dels familierådgivning, parterapi, støtte til trivsel og udvikling mm direkte til familier, og vi tilbyder specialiseret vejledning, familiebehandling, Barnets Lov foranstaltninger mm direkte til kommuner.
Vi vil gerne tale igennem, hvad og hvordan der måtte være den bedste indsats – og vi kan gå ind i en bred vifte af temaer og emner, herunder forskellige udfordringer i parforholdet eller familien, langvarigt bekymrende skolefravær, manglende selvværd, kønsidentitet, diagnoser, samt etnisk-kulturelle problemstillinger, at være et ‘regnbuebarn og/eller -familie’, adskilte/sammenbragte familier mv.
Læs her på hjemmesiden - og læs også den korte vejledning herunder om, hvordan du/I kan komme videre....
Er du mor eller far, læs her:
Ring eller skriv til os. Det koster ikke noget at ringe eller skrive, for at drøfte en mulig vej frem.
Hvis det giver mening mødes vi efterfølgende, for at tale os mere ind på, hvad et fornuftigt forløb kunne være.
Er du fagprofessionel, læs her:
Du kan være børne-/ungerådgiver, faglig leder, socialfaglig koordinator, lærer, pædagog, familiebehandler, kontaktperson, leder af en myndighedsafdeling mv.
Uanset hvad så start med at ringe eller skrive til os. Det er gratis at ringe op, for lidt sparring.
Er du barn eller ung, læs her:
Du skal vide, at alle børn og unge har ret til hjælp.
Og det er helt i orden at have brug for noget hjælp og støtte i livet en gang imellem.
Så ring eller skriv til os, og fortæl hvad det er som bekymrer eller belaster dig – og så tager vi den derfra. Og vi lover at hjælpe, hvis vi kan.
Er du en bekymret pårørende, netværk, ven/veninde, nabo eller andet, læs her:
Det er naturligt at bekymre sig om andre menneskers trivsel og udvikling – og især når det handler om børn og unge.
Ring eller skriv til os, og fortæl os, hvad det er som bekymrer dig/jer – og så prøver vi at finde en god vej frem.